Annonce

Annonce

En so står med sine søer i skyggen fra poppeltræer

Den aktuelle pattegrisedødelighed kendes ikke, men branchen har gjort en række tiltag siden 2018 inden for både management og avl, og pattegrisedødeligheden antages derfor i dag at være mindre, end en rapport i 2018 viste. Foto: Kristine Vigh Riis/AGRO

Det ved vi om pattegrisedødelighed i økologiske besætninger

NOTAT: Den seneste tid har der været fokus på pattegrisedødeligheden i den danske svineproduktion. Her er, hvad vi ved om problemet.

Der har den senere tid i medierne været øget fokus på overlevelsen blandt pattegrise. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har fået forespørgsler om dødeligheden i økologiske besætninger og giver her et samlet overblik over den tilgængelige viden om pattegrisedødelighed, management, avlslinjer og om økologisk avlsindeks.

Hvor mange smågrise dør?

Inden for økologisk griseproduktion blev pattegrisedødeligheden senest opgjort som led i et større forskningsprojekt, VIPiglets, der havde til formål at øge overlevelsen blandt økologisk pattegrise. Opgørelsen, baseret på data indsamlet i 2014-2015, viste, at den gennemsnitlige dødelighed blandt økologiske pattegrise var 29,5 pct. inkl. dødfødte grise. Som led i undersøgelsen blev en mindre stikprøve af de døde grise obduceret for at få et billede af de primære dødsårsager. Af de obducerede grise var 32 pct. dødfødte. De hyppigste årsager til, at levendefødte grise døde, var ihjellægning og sult.

Den aktuelle pattegrisedødelighed kendes altså ikke, men branchen har gjort en række tiltag siden 2018 inden for både management og avl, og pattegrisedødeligheden antages derfor i dag at være mindre, end rapporten i 2018 viste.

Når der ikke findes opdaterede tal for pattegrisedødeligheden under økologiske forhold, skyldes det et begrænset antal bedrifter, og at der er forskel på, hvordan bedrifterne registrerer dødelighed. Desuden er det ikke alle bedrifter, som indleverer data til E-kontrollen, hvorfor grundlaget for en valid opgørelse af dødeligheden ikke er til stede.

Hvad dør grisene af?

Flere videnskabelige undersøgelser viser, at de særligt store risikofaktorer ift. døde pattegrise er stigende kuldstørrelse, længere faringer, lav fødselsvægt og tegn på IUGR (Intrauterine growth restriction) også kaldet ’delfingrise’. Derudover er der fundet større risiko for dødfødte grise, når temperaturen i farehytten når op på eller overstiger 27°C. For levendefødte grise er der større risiko for død, når de fødes af fede søer.

Hvad gør producenterne?

Informationer om årsager til pattegrisedødelighed har bidraget til, at branchen har kunnet sætte ind med målrettede tiltag, der kan nedbringe dødeligheden blandt pattegrisene.

Skærpede brancheanbefalinger

Branchen indførte i 2018 ”Anbefalinger til øget dyrevelfærd ved produktion af økologiske grise”, som de fleste aftagere af økologisk svinekød i Danmark stiller krav om overholdes. Et krav er, at søer skal have mulighed for at ligge i skygge i faremarken i sommermånederne. Tiltaget er et supplement til sølehullet og skal give søerne bedre mulighed for at temperaturregulere, hvilket mindsker risikoen for varmestress, som blandt andet kan medføre mere komplicerede og længere faringsforløb og nedsat mælkeydelse. Det er faktorer, som relaterer til dødfødte, svagfødte og sultende grise og dermed faktorer, der direkte eller indirekte påvirker risikoen for pattegrisedød. Ydermere, skal grise over fire uger ifølge anbefalingerne have adgang til egnet suppleringsfoder i faremarken.

Søernes huld

De seneste år er der desuden kommet øget fokus på søernes huld i drægtigheden. Der er både en økonomisk, miljømæssig og velfærdsmæssig interesse i, at søerne ikke overfodres i drægtigheden, og derfor forventes forekomsten af fede søer ved faring at være lavere i dag end før 2018.

Avlsmæssige tiltag

Avlsmæssigt er der gjort forskellige tiltag for at fremme pattegrisenes overlevelse. Den største ændring er stiftelsen af selskabet Bovbjerg Økologi ved Give. Denne bedrift har specialiseret sig i at lave polte avlet under økologiske forhold i farehytter på marken med Topigs Norsvin genetik. Topigs Norsvin er kendetegnet ved en høj fødselsvægt, lidt færre totalfødte grise og to patter mere per so, således at antal patter på soen og antal levendefødte passer sammen.

Ydermere vægter Topigs Norsvin døde pattegrise som negativt i avlen, hvorfor der i deres avlsmål både er vægt på færre døde grise samt fødsel af større og dermed mere levedygtige grise. Foruden etableringen af dette selskab har det eksisterende DanBred fra 2015 til 2022 inkluderet avlsmålet LG5 i deres økologiske avlsindeks. LG5 har fokus på et øget antal levende grise dag 5 efter faring.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug anbefaler

Økologiske producenter, der ønsker at minimere dødfødsel og dødelighed hos smågrisene, kan følge disse anbefalinger:

  • Vær opmærksom på soens huld: fede søer er i risiko for faringsproblemer og magre søer for nedsat mælkeydelse.

  • Vælg genetik, der er egnet til økologisk produktion: mindre kuld, fokus på robusthed og levedygtighed hos grisene.

  • Sørg for god ventilation i hytten om sommeren: soen opholder sig - og skal gerne opholde sig - meget i hytten i dagene omkring faring.

  • Sørg for rigeligt med halm og en tør rede i de kolde måneder: nyfødte grise er meget kuldefølsomme.

  • Etabler faringsovervågning

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark